Boligrestancer falder til 0,10 procent – historiske tal udfordrer rekordpåstand

Boligejernes ubetalte terminsydelser udgjorde 0,10 procent i andet kvartal 2026, viser Finans Danmarks opgørelse offentliggjort 30. oktober. Det er lavere end kvartalet før, men brancheorganisationens omtale af tallet som rekordlavt stemmer ikke med de historiske værdier i det regneark, den selv linker til.

Her står restanceandelen til 0,08 procent i fjerde kvartal 2005 og de tre første kvartaler af 2006. De offentliggjorte tal dokumenterer altså et lavt aktuelt niveau, men ikke umiddelbart en rekord for hele den viste serie.

Et mål for kroner, ikke familier

Restanceprocenten måler den andel af de samlede ydelser, der fortsat ikke er betalt mindst tre en halv måned efter termin. Derfor opgøres den et kvartal bagud. September er ikke den seneste restanceperiode, selv om filnavnet slutter med 2026K3.

I arket ROE1 er tredje kvartals restancefelt markeret med to prikker, mens andet kvartal har værdien 0,10. Det er ikke et nul for tredje kvartal.

Et niveau på 0,10 procent svarer til 10 øre for hver 100 kroner i ydelser. Det betyder ikke, at én ud af tusind boligejere har problemer: Beløbsandelen kan ikke omsættes direkte til et antal familier eller misligholdte lån.

Brancheorganisationen fremhæver kreditvurderingen

Finans Danmark forklarer det lave niveau med blandt andet høj beskæftigelse, boligejernes økonomi og långivernes kreditvurderinger. Det er organisationens vurdering af årsagerne, ikke noget restanceprocenten i sig selv beviser.

Organisationen repræsenterer penge- og realkreditinstitutterne. Dens forklaring er dermed også långivernes perspektiv på udviklingen. Meddelelsen anerkender samtidig, at betalingsproblemer kan være alvorlige for de berørte, selv når den samlede andel er lille.

For den enkelte husstand siger et lavt landsgennemsnit ikke, om der er råd til næste termin. Statistikken viser betalinger, der allerede er forsinkede; den opgør ikke, hvor mange der betaler til tiden ved at tære på opsparing eller skære andre udgifter ned.

Rekordbetegnelsen kræver en forklaring

Regnearket indeholder både historiske restanceprocenter og antal overtagne ejendomme. Det er forskellige mål. Ingen af delene er en opgørelse over alle husholdningers økonomiske belastning, og antallet af overtagne ejendomme er ikke det samme som antallet af alle tvangsauktioner.

Det offentliggjorte materiale forklarer ikke, hvorfor meddelelsen bruger rekordbetegnelsen trods de lavere historiske restanceværdier. En ændret sammenligningsperiode eller et eventuelt brud i serien kan ikke blot antages. Indtil forskellen er dokumenteret, er den præcise konklusion, at restanceandelen faldt til 0,10 procent i andet kvartal – med lavere tal synlige længere tilbage i den offentliggjorte tabel.