Sommerhussalget stiger, mens andre bolighandler går tilbage

Der blev solgt 9.205 sommerhuse i årets første ni måneder, viser Boligsidens handelstal offentliggjort den 20. oktober 2026. Det er 400 flere end i samme periode sidste år. Sommerhusene går dermed frem, mens antallet af handler med både villaer, rækkehuse og ejerlejligheder går tilbage.

For købere kommer fremgangen efter et år med mærkbare prisstigninger. Flere handler er altså ikke ensbetydende med, at ferieboligen er blevet billigere at få råd til.

Sommerhusene skiller sig ud

Sommerhussalget steg 4,5 procent fra januar–september 2025 til samme periode i 2026. Salget af villaer og rækkehuse faldt derimod 2,4 procent, mens ejerlejligheder gik tilbage med 8,1 procent. Hussalget ligger dog fortsat historisk højt i Boligsidens opgørelse.

Vestjylland havde den største procentvise fremgang i sommerhushandler med 13,3 procent. På landsplan er årets niveau kun overgået af 2020 og 2021 i statistikken for årets første ni måneder.

Det er antallet af gennemførte handler, der sammenlignes. Tallene fortæller ikke i sig selv, hvor mange potentielle købere der måtte opgive, eller hvor meget sælgerne måtte forhandle om prisen for at få en handel igennem.

70 kvadratmeter svarer til knap 1,9 millioner

Boligsidens prisopgørelse fra den 15. oktober viser en landsdækkende kvadratmeterpris på 26.610 kr. for sommerhuse i september. Det er 0,3 procent mere end i august og 9,8 procent over september sidste år.

Ganget med 70 kvadratmeter giver niveauet 1.862.700 kr. Det er et regneeksempel ud fra statistikken, ikke en vurdering af et bestemt hus eller et beløb, som alle købere kan forvente at handle til.

Prisstigningen og væksten i antal handler måler to forskellige forhold: den første handler om prisniveauet, den anden om omsætningen af boliger. De kan derfor ikke lægges sammen til et mål for, hvor meget dyrere et sommerhuskøb er blevet.

Et regionalt prisfald ændrer ikke hele årsudviklingen

Syddanmark skiller sig ud i prisrapporten: Her faldt sommerhuspriserne 2,2 procent fra august til september. Alligevel lå de 7,1 procent over niveauet et år tidligere. I Hovedstaden steg de 2,0 procent på måneden.

For den, der sammenligner områder, er tidsperioden derfor afgørende. En måneds tilbagegang kan godt være en lettelse sammenlignet med august uden at bringe priserne tilbage til sidste års niveau. Det landsdækkende gennemsnit kan heller ikke bruges som bevis for, at en konkret sælger har fået mere eller mindre for sit hus.

Friværdi kan hjælpe nogle købere – men er ikke ekstra indkomst

Boligsidens kommunikationsdirektør og boligøkonom Birgit Daetz peger i meddelelsen på øget friværdi hos nogle boligejere og muligheden for udlejning som mulige bidrag til finansieringen.

Det er Boligsidens fortolkning af markedet. Handelstallene dokumenterer ikke, hvor mange køb der faktisk er finansieret på den måde.

Friværdi er forskellen mellem boligens værdi og gælden i den. Hvis en køber omsætter den til rådighedsbeløb gennem et nyt lån, følger der også gæld med. En mulig lejeindtægt er tilsvarende noget andet end en aftalt, sikker betaling. Derfor kan de samme stigende boligpriser styrke en eksisterende ejers muligheder og samtidig gøre adgangen dyrere for en køber uden friværdi.

De to opgørelser kommer fra samme udbyder og er ikke to uafhængige bekræftelser. De viser et sommerhusmarked med flere handler og højere priser end sidste år, men giver ikke svaret på, om udviklingen fortsætter gennem vinteren.