Det er lidt uheldigt, at vi ikke har et ord, for kvindelige ?handymen?, er det ikke? Men det er jo et produkt af, at det at arbejde med værktøj og sætte ting i stand traditionelt har været et felt, som manden tog sig af. Kvinden var i køkkenet, manden var i værkstedet. Men vi er heldigvis kommet ind i en tid, hvor vi gør op med disse fastsatte roller. De bedste kokke i verden i dag, er i høj grad mænd. Samtidig er kvinderne også begyndt at bevæge sig ind i det mandlige domæne, og kan klare gør-det-selv projekter og lignende rundt omkring i hjemmet uden problemer.
Meget af det har selvfølgeligt været et kulturelt skift, hvor mænd og kvinder er blevet mere lige. Der er blevet gjort op med kvinden som det ?svage? køn, og moderne danskere er opmærksomme på, at vi alle er mennesker med stærke og svage sider, og at ingen bør dømmes på baggrund af deres køn alene. Det er dog værd at kigge på, hvor de gamle kulturelle normer kom fra. Hvorfor var der ikke handy-kvinder dengang? Hvorfor var det lige præcis mænd der endte med den rolle, og ikke kvinder? Det er nemlig ikke helt tilfældigt.
Der er nemlig nogle rent biologiske forskelle på mænd og kvinder, som vi ikke kan slippe helt udenom. En af dem er, at mænd har et højere testosteron niveau, og derfor er fysisk stærkere end den gennemsnitlige kvinde. Denne råstyrke betød, at det var mere praktisk, at manden tog sig af fysisk krævende opgaver, da han jo havde en biologiske fordel på det område. Derfor var det manden der tog på jagt, og byggede huset. Når noget gik i stykker, så var det ham der vidste hvordan det fungerede (for han havde jo bygget det), og ham der havde musklerne til at føre værktøjet.
Men nu om dage er muskler ikke rigtigt et krav længere. Vi har et enormt udvalg af værktøj, der gør alle former for arbejde betydeligt nemmere, og ikke længere kræver muskler af stål. Man kan endda bestille sækkevogne online, og derved flytte rundt på tunge ting i hjemmet, uden at skulle have en mand til at hjælpe én. Det er derfor, at handy-kvinder er blevet en ting i dag: fordi der ikke længere er fysiske begrænsninger der står i vejen for, at vi kan være det.
Nu hvor vi kvinder kan påtage os nogle af disse typiske mande-opgaver i hjemmet, så bliver mændenes frihed også udvidet. Da vi ikke længere er afhængige af deres biologisk større styrke, kan de nu give sig i kast med ting, som ikke har noget med muskler at gøre overhovedet: som eksempelvis madlavning ude i køkkenet. Begge køn vinder altså, når teknologien gør det muligt, at ligestille os.