Sorteringssymboler er ikke grønne kvalitetsstempler: Ny vurdering afklarer grænsen
Forbrugerombudsmanden vurderer, at affaldspiktogrammer normalt falder uden for reglerne om bæredygtighedsmærker. Den konkrete reklame kan stadig vildlede.
De velkendte affaldssymboler på emballage er som udgangspunkt ikke bæredygtighedsmærker. Det fremgår af en vurdering, som Forbrugerombudsmanden offentliggjorde den 20. oktober 2026 efter en forespørgsel fra Brancheforeningen Cirkulær.
Afklaringen skelner mellem sorteringshjælp og markedsføring af miljøegenskaber.
Brugen af symbolet kan ændre vurderingen
Forbrugerombudsmanden lægger vægt på piktogrammernes formål, deres sædvanlige udseende og placering og forbrugernes formodede kendskab til dem.
Samtidig understreger myndigheden, at den konkrete anvendelse kan få et symbol til at fremstå som et bæredygtighedsmærke eller gøre markedsføringen vildledende på anden måde.
Sagsresumé 26/09761 er en myndighedsvurdering, ikke en dom eller bøde.
For køberen betyder sondringen, at et sorteringssymbol ikke i sig selv fortæller, om en vare samlet set belaster miljøet mindre end en konkurrents. Den oplysning kræver et andet grundlag end instruktionen om, hvilken affaldsbeholder emballagen skal i.
Derfor er spørgsmålet aktuelt nu
Den 27. september 2026 trådte ændringer af markedsføringsloven i kraft som led i gennemførelsen af EU's direktiv om at styrke forbrugerne i den grønne omstilling. Forbrugerombudsmanden offentliggjorde den 4. september reviderede anbefalinger til virksomhederne om de nye regler.
Reglerne har blandt andet udvidet listen over markedsføringsformer, der altid anses for vildledende. For bæredygtighedsmærker er det centralt, om mærket bygger på en certificeringsordning eller er etableret af en offentlig myndighed.
Loven definerer bæredygtighedsmærker ud fra deres funktion: De skal fremhæve et produkt, en proces eller en virksomhed med henvisning til miljømæssige eller sociale egenskaber. Obligatorisk mærkning efter lovgivningen er ikke omfattet af denne definition.
Det er derfor ikke nok at se på, om et mærke har en bestemt farve eller forestiller noget, der forbindes med miljø. Spørgsmålet er også, hvilket budskab mærket bruges til at sende.
Sorteringssystemets egen vejledning peger på en anden opgave
Det fælles piktogramsystem er udviklet af Cirkulær, KL og Miljøstyrelsen sammen med designbureauet Futu. Systemets emballagevejledning beskriver mærkerne som hjælp til at sortere emballager og produkter.
Vejledningen nævner også, at det kan være relevant at forklare sorteringen af selve indholdet, eksempelvis batterier eller elpærer. Den henviser til Miljøstyrelsens sorteringskriterier og en fælles FAQ udarbejdet med blandt andre Cirkulær og brancheorganisationer.
Det dokumenterer systemets praktiske formål. Det er ikke en oplysning om, at produkterne har bestået en samlet miljøvurdering. Cirkulær er i den aktuelle sag spørgeren bag afklaringen, ikke en virksomhed, der i resuméet beskyldes for ulovlig markedsføring.
Emballagens egenskaber gælder ikke automatisk hele varen
Lovændringen indeholder også et forbud mod miljøanprisninger om et helt produkt eller en hel virksomhed, hvis udsagnet reelt kun vedrører ét aspekt eller én aktivitet.
Det er en anden problemstilling end selve sorteringsmærket, men forskellen er relevant på butikshylden. En emballage og indholdet i den er ikke det samme. Selv en veldokumenteret oplysning om emballagen kan ikke uden videre bruges som dokumentation for alle produktets miljøegenskaber.
Hvis en kunde vælger en dyrere vare på grund af en forventet miljøfordel, er det netop den forbindelse mellem mærke, budskab og produkt, der har økonomisk betydning. Den aktuelle sag opgør ikke noget tab eller nogen merpris for forbrugere.
Afklaringen er ikke en godkendelse af konkrete emballager
Forbrugerombudsmandens septemberanbefalinger opfordrer virksomheder til at bruge konkrete miljøudsagn, som kan dokumenteres. De nye regler gælder også produkter og emballager fremstillet før ikrafttrædelsen, selv om EU's forbrugermyndigheder har beskrevet mulige hensyn ved håndhævelsen for ældre produkter.
Oktoberresuméet viser ikke konkrete emballager, som er blevet godkendt eller underkendt. Hvor grænsen går for en bestemt annonce eller pakning, vil derfor fortsat afhænge af dens samlede udtryk. Et sorteringssymbol kan hjælpe kunden efter købet; det er ikke i sig selv et kvalitetsstempel, der begrunder at betale mere for varen.
