ØnskeBørn-sag: Fire tidligere ledende medarbejdere accepterer bøder på 110.000 kr.
Priskoordinering om babyudstyr får personlige konsekvenser. En femte persons sag er fortsat uafgjort, og de nye ejere af navn og brand skal holdes adskilt fra det konkursramte selskab.
Fire tidligere ledende medarbejdere i ØnskeBørn A/S har accepteret personlige bøder på tilsammen 110.000 kroner for medvirken til ulovlig priskoordinering. Det offentliggør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 23. oktober 2026.
Én har accepteret 50.000 kroner, mens tre har accepteret 20.000 kroner hver. En femte person er sigtet, men har ikke accepteret en bøde. Myndigheden forventer derfor, at den sag skal afgøres ved domstolene. Sigtelsen er ikke en dom.
Sagen vedrører det tidligere kædeselskab. ØnskeBørn A/S gik konkurs i foråret 2025, og navn, brand og enkelte butikker blev efterfølgende overtaget af nye ejere, oplyser styrelsen. Dagens meddelelse dokumenterer ikke priskoordinering hos de nye ejere.
Regler om rabatter og priser kom fra kædekontoret
De offentliggjorte bødeforelæg fra National enhed for Særlig Kriminalitet er dateret 2. september 2026. De vedrører perioden 6. oktober 2016 til 21. november 2018. Det nye i dagens meddelelse er således oplysningen om de accepterede bøder, ikke at overtrædelserne er sket nu.
Forelæggene beskriver et fælles kodeks og løbende udmeldinger til kædens medlemmer om priser, rabatter og markedsføring af priser. Anklagemyndigheden har lagt vægt på forholdets grovhed og varighed. De mindre centrale roller har trukket i formildende retning for bøderne på 20.000 kroner. Det har også haft betydning, at der er gået næsten otte år siden periodens afslutning.
Det er bødeforelæg, som de fire ifølge myndigheden har accepteret, ikke fire nye domme. Accept forudsætter, at overtrædelsen erkendes. De offentliggjorte dokumenter giver ikke et særskilt interview med de pågældende eller grundlag for at gengive deres øvrige synspunkter.
Et fælles butiksskilt betyder ikke fri adgang til fælles priser
Konkurrencerådet traf den oprindelige afgørelse 29. marts 2023. I sin redegørelse dagen efter fremhævede rådet, at ØnskeBørn var en frivillig kæde med selvstændige medlemsvirksomheder. Et sådant samarbejde ændrer ikke udgangspunktet om, at medlemmerne selv skal tage stilling til centrale konkurrenceparametre som priser og rabatter.
Rådets sag omfattede kædens egne varer og eksklusivitetsvarer i 2016-2018 samt to tilfælde vedrørende andre varer i foråret 2020. Det sidste skal ikke forveksles med perioden i de personlige bødeforelæg, som slutter i november 2018.
For kunderne er forskellen konkret: Muligheden for at opsøge en anden butik har mindre værdi, hvis selvstændige forhandlere koordinerer de priser og rabatter, de tilbyder. Rådet vurderede i 2023, at koordineringen kunne være gået ud over købere af barnevogne og andet børneudstyr. Det offentliggjorte materiale fastslår ikke en bestemt overpris på den enkelte kundes køb.
Selskabets ni millioner er en anden afgørelse
ØnskeBørn A/S havde indbragt Konkurrencerådets afgørelse for Sø- og Handelsretten med krav om ophævelse eller subsidiært hjemvisning. Konkursboet ønskede senere ikke at indtræde i sagen eller udøve partsbeføjelser.
Retten afviste derfor selskabets påstand og afsagde udeblivelsesdom efter myndighedens bødepåstand. Den civile bøde var ni millioner kroner til statskassen. Hertil kom 51.500 kroner i sagsomkostninger.
Originaldommen er dateret 22. september 2025. Dagens pressemeddelelse placerer dommen i oktober 2025, men her følger vi datoen i selve retsdokumentet. Selskabets dom og de personlige bødeforelæg er forskellige afgørelser med forskellige adressater.
Bøderne fortæller ikke, hvad den enkelte familie mistede
De 110.000 kroner er summen af fire personlige sanktioner: 50.000 plus tre gange 20.000. Beløbet er ikke beregnet som tilbagebetaling til kunderne. Heller ikke selskabets bøde på ni millioner kroner er en pulje, som dommen fordeler mellem familier, der købte børneudstyr.
Der er derfor ikke belæg i disse afgørelser for at love en bestemt refusion eller sætte en procent på, hvor meget et konkret køb blev dyrere. Det ville kræve en særskilt vurdering af tab og krav, som de gennemgåede dokumenter ikke indeholder.
Det uafsluttede punkt i den personlige del af sagen er den femte sigtedes ansvar. Myndighedens forventning om en retssag siger ikke, hvad udfaldet bliver.
