Der er et fokus i flere og flere danskeres liv på at blive lykkelig, måske som resultat af vores tidligere plads som det lykkeligste folkefærd i verden. Der er dog også en tendens til, at man bliver mindre lykkeligere, hvis man fokuserer på stort set et hvilket som helst andet mål ? altså at lykke bør være et resultat er rejsen og dermed ikke destinationen. Der er mange måder at opnå lykke på, men de fleste forskere på området er enige om, at det at have en passion, der kan tage hele ens opmærksomhed, er den vigtigste ingrediens. For at opnå det, er det ofte nødvendigt eller i hvert fald en god ide at starte med at lære mere om sig selv. Vi beskriver her en række måder at gøre det på, som fører til et mere lykkeligt liv og en masse besparelser.
Den første ting man kan prøve, når man vil ændre sit liv i en mere positiv retning, er mindfulness meditation, som kan give ro samtidig med, at man får en bedre forståelse for sine følelser, så man bedre kan give udtryk for dem, hvilket gør kommunikationen i alle ens personlige forhold bedre, og kommunikation er uden tvivl limen, der holder vores samfund sammen. Hvis dem i dit liv forstår dig bedre, så er det en bonus, men det vigtige er, at du lærer at forstå dig selv bedre, så du forstår hvordan dine beslutninger har betydning for dine indre tilstande og kan træffe de valg, der er bedst for dig.
Noget andet man kan eksperimentere med er at skære ned på alt det unødvendige. Det er ofte en god ide at starte med mindfulness, så man forstår, hvilken betydning alle de materielle ting i ens liv reelt har. Det kan være, at du kun bruger så mange penge på tøj, fordi du tror andre bedre kan lide dig, hvis du ser godt ud ? og måske har du ret, men i så fald kan det være, du ville blive lykkeligere af at bruge mindre tid på dem, der ikke værdsatter dig for den person i inderst inde er. Der er selvfølgelig materielle ting, vi rent faktisk har brug for: Lamper, en seng, et par sko eller to, nok tøj til at det aldrig er nødvendigt at gå nøgen rundt i offentligheden, og så videre. En bonus i det her tilfælde er, at man kan spare virkelig mange penge ved at slippe af med de falske behov, der i dette materialistiske samfund driver os til at bruge vores tid og energi på at mange flere penge, end vi har brug for til at overleve, så vi kan købe ting, der i sidste ende kun gør os lykkelige, når det får andre til at blive misundelige eller til bedre at kunne lide os. Fjern de falske behov, fjern de falske venner, og brug penge på oplevelser, der virkelig viser dig, hvad der er muligt her i livet.