36.000 flere kvinder investerer – alligevel vokser afstanden til mændene

Antallet af kvindelige investorer steg med 36.000 i 2024. Alligevel blev forskellen til mændene større. Det fremgår af nye tal, som Finans Danmark offentliggjorde 21. oktober 2026: Ved udgangen af 2024 investerede 682.500 kvinder og 814.500 mænd for frie midler.

Forskellen var dermed 132.000 personer mod knap 127.000 året før. Forklaringen er, at antallet af mandlige investorer samtidig steg med 41.000. Kvinderne blev flere på investeringsmarkedet, men mændenes antal voksede endnu mere.

Nyheden er analysen, ikke en optælling fra denne uge. Registergrundlaget slutter i 2024. Tallene kan derfor ikke fortælle, om kønsforskellen er blevet større eller mindre gennem 2025 og 2026.

54 procent er en andel af investorerne

Mænd udgør cirka 54 procent og kvinder cirka 46 procent af de knap 1,5 millioner investorer. Det betyder ikke, at 54 procent af alle mænd investerer. Nævneren er her gruppen af investorer, ikke hele den mandlige befolkning.

Opgørelsen handler desuden om investering uden for pensionsordninger. En person uden aktier eller fonde for frie midler kan således godt have investeret pensionsopsparing. Antallet af private depotejere kan ikke bruges som mål for, hvor mange danskere der overhovedet har penge i værdipapirer.

Et større antal siger ikke, hvor stort formuegabet er

Forskellen på 132.000 er en forskel i personer. Den er ikke et beløb i kroner. To grupper kan have næsten samme antal investorer og meget forskellige formuer, hvis den ene gruppe investerer større beløb. Omvendt kan flere nye investorer begynde med ganske små beløb.

Derfor dokumenterer hovedtallene hverken, hvor meget kvinder samlet er gået glip af, eller hvad den enkelte kvinde ville have tjent ved at investere. Det kræver oplysninger om beløb, købstidspunkter, afkast, omkostninger og skat. Heller ikke årsagen til, at en bestemt person har valgt bankkontoen, kan aflæses af en optælling af investorer.

Stor geografisk forskel i samme analyse

Finans Danmark fremlagde 19. oktober også regionale resultater fra undersøgelsen. Andelen med investeringer steg i alle 11 landsdele i 2024, men niveauerne var forskellige: 37 procent i Nordsjælland mod 24 procent på Bornholm. København by lå på 34 procent og Fyn på 27 procent.

Det er yderligere resultater fra samme analyse, ikke en uafhængig bekræftelse af kønstallene. Forskellene mellem landsdelene viser heller ikke i sig selv, at geografien er årsagen til investeringsvalget. Befolkningens sammensætning og økonomiske muligheder skal undersøges, før man kan drage den konklusion.

De næsten 10.000 kroner er et regnestykke

Branchen bruger samtidig rapporten til at pege på penge, der efter dens beregning kunne investeres. Modellen reserverer tre måneders indkomst efter skat som kontant buffer og finder omkring 780 milliarder kroner på bankkonti derudover.

Rapportens eksempel med knap 10.000 kroner i muligt ekstra årligt afkast bygger på omkring 161.000 kroner og en forskel mellem et forventet aktieafkast på 6,5 procent og en indlånsrente på 0,5 procent. Det er en beregnet mulighed, ikke et konstateret tab på bankkontiene eller et løfte om næste års gevinst.

Valget af buffer har betydning: Med seks måneders indkomst i reserve falder det beregnede beløb til cirka 638 milliarder kroner. Kontantbehovet er altså en forudsætning for resultatet, ikke noget modellen fastslår for hver familie.

Risikoen følger med det mulige afkast

Finanstilsynet understreger i sin generelle vejledning om investeringsfonde, at muligheden for afkast følges af risiko for tab. Fordele og risici skal beskrives lige grundigt i markedsføringen. Fondens dokument med central information, PRIIP KID, skal indgå i vurderingen af det konkrete produkt.

Vejledningen er ikke en afgørelse om Finans Danmarks analyse. Den giver et relevant modstykke til afkastberegningen: En forventning til aktiemarkedet gør ikke investeringen sammenlignelig med en bankkonto på alle punkter.

Finans Danmark er finanssektorens brancheorganisation og har en interesse i debatten om flere investeringer. Organisationens udmelding lægger samtidig vægt på viden og et aktivt valg frem for at presse alle til at investere. Den nye opgørelse dokumenterer en voksende deltagelse, men afgør ikke, om en bestemt husstand bør flytte penge fra sin konto.