Mal med vintage maling i hjemmet

Man har altid et eller andet, der trænger til noget maling, eller som man gerne vil ændre farven på. Og mange har det faktisk sjovt med at male deres ting. Ikke bare væggene, men også møblerne kan males og blive til helt nye udtryk for sig selv. Det er sjovt at se, hvor meget en ny farve, eller bare en opmaling kan gøre ved en genstand, et møbel eller en væg. Det kan virke som det rene trylleri, når man slår sig løs med pensel og maling.

En helt ny trend, inden for maling, er faktisk en opfriskning af en gammel type maling, nemlig kalkmaling. For kalkmaling kan noget som ikke mange andre typer maling kan. Den kan give den der vintagestil til dine møbler og vægge, som du måske i virkeligheden har drømt om længe, men ikke helt vidst hvordan du skulle få frem. Med sin matte, lidt støvede teint kan kalkmaling bringe det autentiske frem i et møbel eller en væg.

Gamle dage i en ny tid

Der er en støvet mathed i kalkmaling, som giver det der retro-look, som er så charmerende. Det hele får et lettere dreamy udtryk, som henfører en til gamle huse i glemte eventyr. Et udtryk, der minder om gamle film, om romantiske tider. Og faktisk er kalkmaling en meget gammel form for maling, som blot er hevet frem igen.

Det matte look er meget eftertragtet ved den kalkmaling man finder i de mest hippe farvehandlere. Og det matte er unikt og smukt, men kan varieres ved at lakere visse områder, så noget står mat og støvet, mens andet fremstår blankt og skinnende. Der er spændende at eksperimentere med, specielt på møbler og genstande.

Miljørigtigt vintage

Noget andet skønt ved kalkmaling er, at det er en maling, hvor brugen af miljøfremmede kemikalier er særdeles begrænset. Dette vil sikkert tiltale mange moderne mennesker, der ønsker at leve et liv, hvor hensynet til miljø og klima har en vigtig plads. Med en god kalkmaling kan du få mange timer til at gå med at puste nyt liv i dit hjem. God fornøjelse.