Skatteaftale vil kræve arbejde før dimittenddagpenge
Regeringen og Dansk Folkeparti vil indfase et arbejdskrav fra 2028. Teknisk Landsforbund kritiserer, at adgangen til dagpenge kan afhænge af mulighederne for at arbejde under uddannelsen.

Regeringen og Dansk Folkeparti aftalte den 12. november 2026 at indføre et arbejdskrav for nyuddannede, der vil have dagpenge som dimittender. Kravet skal efter aftalen indfases fra 2028 og gælde fuldt ud fra 2029. Teknisk Landsforbund kritiserede på sin kongres den 14.–15. november, at adgangen til dagpenge kan komme til at afhænge af mulighederne for lønnet arbejde under uddannelsen.
De 18 måneder med mest arbejde tæller
Kravet vil ifølge Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet gælde nyuddannede fra erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Ved fuld indfasning skal de have arbejdet fire timer om ugen i gennemsnit, beregnet over de 18 måneder med mest arbejde i de sidste 24 måneder før uddannelsens afslutning. Måneder med få timer kan altså opvejes af måneder med flere timer inden for opgørelsen.
Løntimer, freelancearbejde med B-indkomst og indkomst fra selvstændig virksomhed kan medregnes. Ministeriet nævner også lærlingeløn, lønnet praktik og skoleoplæringsydelse. Ulønnet praktik giver ingen timer til opgørelsen. Studerende med handicaptillæg til SU undtages ifølge aftalen, mens eksempelvis sygdom eller barsel kan forlænge den periode, som arbejdet måles over.
Billigere a-kasse det første år
Ministeriet forventer, at nyuddannede med aftalen vil betale omkring 3.000 kroner mindre for a-kassen det første år efter uddannelsen. Det svarer til cirka 250 kroner om måneden, hvis besparelsen fordeles over 12 måneder. For en nyuddannet, der bliver ledig og falder uden for de nye betingelser, er den økonomiske konsekvens, at vedkommende kan miste adgangen til dimittenddagpenge.
Teknisk Landsforbund kritiserer kravet, fordi mulighederne for at arbejde ved siden af uddannelsen ifølge forbundet afhænger af blandt andet uddannelsens tilrettelæggelse. Ministeriet skønner, at arbejdskravet og det lavere kontingent samlet vil forbedre de offentlige finanser med cirka 700 millioner kroner i 2028 og 1,25 milliarder kroner i 2030, når afledte virkninger og forventede ændringer i adfærd regnes med.
Aftalepartierne har forpligtet sig til at stemme for lovforslaget, der skal gennemføre kravet. De præcise overgangsregler for dimittender i 2028 fremgår endnu ikke af ministeriets faktaark.
Illustrationsbillede.


