Vi lever i en tid, hvor det ikke længere er nok, bare at kunne udføre det samme stykke arbejde dag efter dag. Danmark er et videnssamfund, der lever af konstant at presse grænserne og komme op med nye kreative løsninger. Uanset hvad du laver til hverdag, er jeg næsten sikker på, at der er nogle kreative områder hvor du skal være klar til at finde på gode løsninger. Opskriften fra i går, kan ikke bruges på præcis samme måde i dag. Så hvordan sikrer man sig, at ens hjerne er klar på at løse disse konstant skiftende udfordringer, og at man ikke falder bagud?
Mange forsøger at angribe denne problemstilling ved at få så mange input som muligt. De læser en helt masse bøger, og forsøger at holde sig opdateret om alt det seneste i deres felt. De går til netværksmøder, hvor de møder en masse mennesker de kan udveksle idéer og tanker med. De tager noter til hvert enkelt møde, og fordyber sig i alt der har med deres arbejde at gøre. Det er alt sammen meget fint, men det virker ikke, hvis man ikke giver sin hjerne tid og rum til at slappe af.
Du har sikkert, som de fleste andre mennesker, oplevet at få nogle af dine mest geniale idéer på de underligste tidspunkter. Den geniale indskydelse der rammer én mens man står under bruseren og tager sig et bad er et af de mest typiske eksempler. Vi har i dag en videnskabelig forståelse for, hvorfor disse gennembrud har det med at komme, når vi ikke bevidst beskæftiger os med problemstillingen. Bevidst problemløsning foregår nemlig på lineær vis: vores hjerne søger målrettet efter forbindelser, der lægger tæt op af vores eksisterende tankestrøm. Forestil dig at tanken ?Postkasse? hænger tæt sammen med tanken ?Postbud?. Men når vi slapper af, så søger vores hjerne mere bredt og kreativt. Der er altså plads til, at associationer kan være langt bredere, og derfor mere kreative. Her kan ?Postkasse? blive til ?Rød?, og derfra videre til noget endnu fjernere. Det er når vi skaber forbindelser til ting, der ligger meget fjernt fra det oprindelige problem, at vi kommer på vores mest kreative og geniale løsninger.
Mercedes A klasse blev ikke skabt af folk, der tænkte logisk og lineært omkring ?biler?. Den blev skabt af folk, satte sig selv i rummelige omgivelser, hvilket gav et rummeligt sind, der kunne komme på kreative, flotte og smarte løsninger til bilmodeller som igen andre havde tænkt på. Så ryd op på skrivebordet og i bilen, tøm tankerne en gang imellem, og lad din hjerne gøre hvad den nu har lyst til. Hvis du bare har tillid til, at din kreative side kan komme op med bedre løsninger, så vil den med sikkerhed leve op til dine forventninger, og måske endda sprænge dem!