Spar penge

Danskerne brugte godt 11 procent mindre benzin i tredje kvartal

Nye tal fra Energistyrelsen viser lavere indenlandsk salg af benzin og diesel. Opgørelsen fortæller ikke, hvor meget den enkelte bilist har sparet.

Illustration: bilist ved en brændstofstander i efterårsvejr

Energistyrelsens nye kvartalstal viser et markant fald i salget af benzin og diesel i Danmark i juli-september 2026. Benzinforbruget lå godt 11 procent under samme kvartal året før, mens diesel faldt 5,5 procent. Tallene siger noget om energimængderne – men ikke direkte om, hvor meget bilisterne sparede på tanken.

Energistyrelsen offentliggjorde statistikken 20. november. Samlet faldt olieforbruget 5,2 procent, svarende til 3,4 petajoule, sammenlignet med tredje kvartal 2025. Styrelsen peger på lavere indenlandsk salg af diesel og benzin som hovedforklaring på faldet. Forbruget af jetbrændstof gik den modsatte vej og steg 1,2 procent.

Der er altså tale om en opgørelse over den energi, der blev solgt eller brugt i Danmark – ikke en opgørelse af den enkelte bilists kilometer, brændstofregning eller udledning. Energistyrelsen gør særligt opmærksom på, at månedstallene for benzin og diesel bygger på indenlandsk salg. Mer- og mindreforbrug som følge af grænsehandel er ikke medregnet. De endelige forbrugstal offentliggøres først i den årlige energistatistik.

Elforbruget voksede, mens importen faldt

Statistikken viser samtidig et bredere skifte i energisystemet. Det samlede energiforbrug steg svagt – 0,2 procent eller 0,3 petajoule – fra tredje kvartal sidste år. Forbruget af vedvarende energi voksede knap 17 procent, mens naturgasforbruget faldt godt 15 procent.

Den indenlandske elforsyning lå 5,9 procent højere end i samme kvartal 2025. Nettoimporten af el faldt næsten 80 procent, og den indenlandske elproduktion steg 35 procent. Energistyrelsen opgør produktionen af vedvarende energi 20 procent højere, især fordi vindkraftproduktionen steg knap 40 procent. Solkraftproduktionen voksede knap 17 procent.

Det betyder ikke i sig selv, at husholdningernes elregninger bliver lavere. Kvartalstallene oplyser hverken spotpriser, nettariffer eller de priser, som kunder med forskellige elaftaler faktisk betalte. Danmarks Statistik opgør husholdningernes elpriser særskilt; de seneste offentliggjorte priser gælder første halvår 2026. Et fald i importen er heller ikke det samme som en lavere samlet omkostning for forbrugerne.

Bilsalget peger i samme retning – men forklarer ikke faldet alene

Danmarks Statistik opgjorde 13. november, at elbiler udgjorde 24,9 procent af den samlede danske personbilbestand ved udgangen af oktober. Blandt husholdningernes nyregistrerede biler i oktober var 97,4 procent elektriske. Det viser, at bilparken er under forandring, men tallene dokumenterer ikke, hvor stor en del af faldet i benzin- og dieselsalget der skyldes elbiler. Bilbestanden, nye registreringer og brændstofsalg dækker forskellige perioder og måler forskellige ting.

For bilister er den økonomiske konsekvens derfor ikke en ny prisændring eller en konkret besparelse, men et nyt signal om det samlede danske brændstofsalg. Statistikken kan ikke fortælle, om faldet skyldes færre kørte kilometer, mere effektive biler, flere elbiler, ændret grænsehandel eller andre forhold. Den skelner heller ikke mellem privatbilister og erhvervskørsel.

Energistyrelsens kvartalsstatistik er en foreløbig, overordnet beskrivelse af energiforsyningen. Den bruger blandt andet de månedlige opgørelser for el, naturgas, olie og kul og bliver ikke efterfølgende justeret, så den nødvendigvis giver samme årsresultat som den endelige statistik. Først når den årlige opgørelse foreligger, kan udviklingen vurderes med et mere detaljeret og endeligt forbrugsgrundlag.

Illustrationsbillede.

Læs også