EU undersøger Booking.com: Falske ophold og betalingssvindel under lup
En ny EU-undersøgelse retter sig mod svindelrisici og uklare reklamer på Booking.com. Selskabet siger, at det samarbejder fuldt ud. Der er endnu ingen afgørelse om lovbrud.
EU-Kommissionen åbnede den 21. oktober 2026 en formel undersøgelse af Booking.com efter EU’s forordning om digitale tjenester, DSA. Sagen handler om, hvorvidt platformen gør nok for at begrænse falske overnatningstilbud, phishing og misbrug af reservationsoplysninger.
Kommissionen undersøger også, om overnatningssteder, der betaler for bedre placeringer, er tydeligt markeret som reklamer. Der er tale om en undersøgelse af mulige overtrædelser, ikke en afgørelse om, at Booking.com har brudt reglerne.
Både selve tilbuddet og beskederne bliver undersøgt
Undersøgelsen omfatter blandt andet ikke-eksisterende overnatningssteder og personer, som udgiver sig for at være en ejendoms ejer. Et andet spor vedrører deling af gæste- og reservationsdata med overnatningssteder samt indretningen af platformens beskedtjeneste. Spørgsmålet er, om beskyttelsen mod falske betalingskrav er tilstrækkelig.
Kommissionen vil indsamle yderligere dokumentation og kan blandt andet gennemføre interviews og inspektioner. Sagens udfald er åbent. Meddelelsen opgør ikke danske kunders tab og giver ikke i sig selv den enkelte rejsende en tilbagebetaling.
Booking.com siger, at selskabet samarbejder
En talsperson for Booking.com har til The Register oplyst, at virksomheden samarbejder fuldt ud med Kommissionen. Selskabet fremhæver sikkerhed, tillid og beskyttelse af personoplysninger som høje prioriteter og siger, at det arbejder med myndigheder og branchepartnere mod cyberkriminalitet. Udtalelsen er givet til mediet, ikke til Forbrugerpenge.
Forbrugerorganisation oprettede et falsk ophold på Downing Street
Problemet har allerede været genstand for en konkret undersøgelse fra den britiske forbrugerorganisation Which?. Den offentliggjorde 2. september 2026, at dens medarbejdere havde oprettet et falsk overnatningstilbud på adressen 10 Downing Street og gennemført en betaling fra en anden testkonto.
Which? beskriver, at reservation krævede godkendelse, og at bookingvinduet kun kortvarigt var åbent for organisationens egen test. Den kunne også sende et eksternt link gennem platformens beskedsystem med en opfordring til at indtaste kortoplysninger.
Booking.com afviste over for Which?, at den begrænsede test var repræsentativ. Selskabet forklarede, at nogle automatiske kontroller ikke blev udløst, fordi tilbuddet var lukket for booking. Virksomheden oplyste desuden, at den bruger flere kontrolforanstaltninger og kunstig intelligens til at opdage falske opslag.
Testen er Which?s arbejde og dokumenterer ikke, hvor stor en andel af alle reservationer der er ramt af svindel. Den er heller ikke en juridisk afgørelse. Den viser en konkret uenighed om, hvordan platformens kontrol fungerer under de beskrevne betingelser.
Korrekte rejsedatoer gør ikke et betalingskrav ægte
Booking.com advarer selv på sin sikkerhedsside om beskeder, som indeholder overbevisende detaljer om opholdets dato og pris og kræver hurtig genindsendelse af betalingsoplysninger. Selskabet skriver, at det aldrig beder om kortoplysninger via mail, telefon, sms eller WhatsApp eller om en bankoverførsel, der afviger fra betalingsvilkårene i reservationsbekræftelsen.
Platformens eget råd er at kontrollere bekræftelsen før klik på links og kontakte kundeservice ved tvivl. For den rejsende er det konkrete kontrolpunkt derfor sammenhængen mellem det nye krav og den allerede aftalte betaling. Kendskab til en reservation er ikke alene bevis for, at afsenderen har ret til at opkræve penge.
