Spar penge

Falske danske telefonnumre: Nye blokeringskrav foreslås først fra juli

Høringen om en ny spoofing-bekendtgørelse sluttede 30. oktober. Udkastet lader reglerne træde i kraft ved nytår, men selve kravene om at validere og blokere opkald får først virkning 1. juli 2027.

Illustration: En person ser på sin telefon. Billedet viser ikke et konkret opkald, en svindelsituation eller en bestemt app.

<p>Høringsfristen for Digitaliseringsstyrelsens forslag om at stoppe spoofede telefonopkald udløb 30. oktober 2026. Men udkastets datoer har to trin: Bekendtgørelsen foreslås at træde i kraft 1. januar 2027, mens pligterne til at validere og blokere opkald først får virkning 1. juli. Det er altså ikke nytår, der i udkastet er sat som start på den obligatoriske blokering.</p><p>Forslaget retter sig mod opkald, der kommer ind i danske net fra udlandet med et dansk telefonnummer i nummervisningen, selv om afsenderen ikke har ret til at bruge nummeret. Det kaldes spoofing. Hvis teleselskabernes kontrol viser, at nummeret bruges uberettiget, skal opkaldet efter udkastet blokeres. Den nye fælles pligt gælder dermed en bestemt type telefonsvindel; den fjerner ikke falske sms’er, andre svindelmetoder eller alle uønskede opkald.</p><h2>Hvorfor skelner udkastet mellem januar og juli?</h2><p>Digitaliseringsstyrelsens høringsbrev af 28. september foreslog, at den nye bekendtgørelse trådte i kraft 1. januar. I selve udkastets § 7 står samtidig, at bestemmelserne om validering, blokering, en teknisk forespørgselsmekanisme mellem udbydere og registrering af blokerede opkald først får virkning 1. juli. Seks måneders forskel giver teleudbyderne tid til at etablere den tekniske løsning, men betyder også, at den nye pligt ikke efter udkastet skal være fuldt virksom fra årsskiftet.</p><p>Kontrollen skal især kunne afgøre, om abonnenten bag det viste danske nummer befinder sig i sit danske hjemmenet, når et opkald kommer ind fra udlandet. Hvis nummeret faktisk er på roaming, kan opkaldet være legitimt. Digitaliseringsstyrelsens vejledning lægger op til, at udbyderne kan foretage et opslag i hjemmenettet og udveksle en begrænset mængde trafikdata: om abonnenten er inden for eller uden for Danmark. Udkastet til ændring af reglerne om trafikdata begrænser behandlingen til det, der er nødvendigt for kontrol og efterfølgende dokumentation af blokeringer.</p><h2>Danske numre fra udlandet kan kræve en sikker forbindelse</h2><p>Udkastets konsekvenser rækker også til virksomheder og andre, der bruger danske fastnet- eller IP-numre permanent fra udlandet. Ifølge vejledningen skal de kunne sende opkald ind i de danske net via en tilstrækkeligt sikker forbindelse, eksempelvis en direkte SIP-forbindelse, så legitime opkald ikke forveksles med spoofing. Hvis et opkald ikke kan valideres, beskriver vejledningen blokering som udgangspunktet, men Digitaliseringsstyrelsen vurderer, at nummervisningen i visse gråzoner i stedet kan fjernes. Formålet er at undgå at afskære legitime samtaler, samtidig med at falsk nummeridentitet begrænses.</p><p>Teleindustrien beskriver allerede en brancheaftale, hvor virksomheder, organisationer og myndigheder kan bede deres teleselskab om spoofingbeskyttelse af udvalgte fastnetnumre. Det er en eksisterende ordning for bestemte fastnetnumre, ikke den kommende landsdækkende pligt i udkastet. Ældre Sagen støttede i sit høringssvar 30. oktober den foreslåede indsats. Organisationens korte offentlige svar peger på, at svindelopkald kan have alvorlige økonomiske og personlige følger, blandt andet for ældre.</p><h2>Forslag – ikke færdige regler</h2><p>Høringsportalen angiver fristen 30. oktober og en planlagt ikrafttrædelse 1. januar, men den offentlige sagsside viser fortsat høringsmaterialet og ikke et samlet høringsnotat. Det er derfor fortsat uafklaret, om de endelige regler vil fastholde datoen 1. juli, hvordan udbydernes tekniske kontrol bliver indrettet, og hvordan eventuelle fejlblokeringer håndteres. I høringsbrevet vurderer Digitaliseringsstyrelsen, at ændringerne ikke vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser over bagatelgrænserne; der er ikke fremlagt et særskilt tal for, hvor mange svindelopkald eller tab for private ordningen ventes at forhindre.</p><p><em>Illustrationsbillede: En person ser på sin telefon. Billedet viser ikke et konkret opkald, en svindelsituation eller en bestemt app.</em></p>

Læs også