Høje vinterpriser presser fjernvarmen – men din regning følger ikke elbørsen direkte

Dansk Fjernvarme advarede den 16. oktober 2026 om høje energipriser gennem den kommende vinter. I organisationens gennemgang af sit seneste markedsnotat ligger markedets forventning til vinterens elpris på 1.300-1.400 kroner pr. MWh. Det lægger pres på værker, der producerer varme med varmepumper, elkedler og gas.

Det er en markedsvurdering fra fjernvarmeselskabernes brancheorganisation. Den er hverken en vedtaget prisstigning for alle fjernvarmekunder eller en sikker prognose for de priser, strømmen faktisk bliver handlet til denne vinter.

Værkerne brugte mindre strøm i september

Ifølge Dansk Fjernvarme faldt sektorens elforbrug i september med 31 procent sammenlignet med september 2025. Organisationen vurderer, at de høje elpriser er en væsentlig forklaring. Faldet siger ikke i sig selv, at kunderne fik leveret tilsvarende mindre varme.

Markedsnotatet udkom 15. oktober og bruger realiserede septembertal samt senest tilgængelige markedsindikatorer.

Fra dyr energi til dyrere varme er der flere led

Forsyningstilsynets faktaark om fjernvarmepriser forklarer, at priserne over tid ikke må overstige forsyningernes nødvendige omkostninger. Udgifter til brændsel kan påvirke varmeprisen, men der indgår også andre poster. Prisstatistikken omfatter blandt andet variable betalinger pr. MWh og faste bidrag.

Tilsynet beskriver desuden, hvordan forskelle mellem budgetterede og faktiske omkostninger kan give over- eller underdækning. Hvis indtægterne har været større end de nødvendige omkostninger, kan tilbageførsel til kunderne trække en efterfølgende pris ned. En underdækning kan ved indregning trække den op.

Det forklarer, hvorfor to værker kan ændre priser forskelligt, selv om de oplever samme energimarked. En branchemelding om dyr strøm kan derfor ikke alene bruges til at beregne en bestemt husstands merudgift. Det kræver det lokale takstblad og oplysninger om forbruget.

Et regneeksempel viser forskellen

Antag, at et værk hæver den variable varmepris med 100 kroner pr. MWh inklusive moms, mens alle faste betalinger er uændrede. For en husstand med et forbrug på 12 MWh i den periode, hvor den nye pris gælder, bliver merudgiften 1.200 kroner. Ved 18 MWh bliver den 1.800 kroner.

Det er redaktionens regneeksempel, ikke en varslet prisændring eller en forventning til et bestemt værk. Det viser også, hvorfor en procentvis ændring på elmarkedet ikke kan sættes direkte på hele varmeregningen: Man skal kende ændringen i varmeprisen og den mængde varme, der afregnes til den nye takst.

Elpris og varmepris er forskellige størrelser

For husstande med egen elektrisk opvarmning går påvirkningen gennem elaftalen. Energistyrelsens SparEnergi beskriver, at forbrugsprisen kan være fast eller variabel, og at elregningen også indeholder netbetaling, afgifter, abonnementer og moms.

En markedspris pr. MWh strøm er dermed ikke den samlede pris pr. MWh leveret varme. For fjernvarmekunden er de afgørende oplysninger fortsat, om værket faktisk ændrer taksten, fra hvilken dato og hvilke dele af regningen ændringen omfatter. Oktoberudmeldingen dokumenterer et pres på produktionen; den fastslår ikke størrelsen på den enkelte kundes vinterregning.