Jeg så for nyligt et video-klip fra en amerikansk retssag. Det var imod en ung person, der havde lavet en række forfærdelige mord på en lang række andre unge mennesker. Han havde tilstået det hele, og var blevet dømt til livstid i fængslet. Det amerikanske retssystem er dog bygget op på den måde, at man også giver taletid til de pårørende. Så én efter én stillede forældrene til de dræbte sig op, og fortalte den dømte hvor meget de fordømte ham. Hvor meget de hadede hvad han havde gjort, og hvor meget de håbede han ville mærke sin straf til evig tid. Den dømte viste ingen følelser i sit ansigt, det var helt stift og følelseskoldt.
Men så stillede en ældre mand sig op. Han var stille i flere sekunder, og havde tydeligt svært ved at komme i gang med det, han gerne ville sige. Da han endeligt åbnede munden, fortalte han den dømte, at det han skulle til at gøre nu, var det sværeste han nogensinde havde stået overfor. Han fortalte hvordan biblen foreskriver, at vi skal tilgive hinanden. Selv for de værste synder. Den ældre mand havde tårer i øjnene, og der var en tydelig kamp inden i ham. Men til sidst sagde han de magtfuld eord: ?Jeg tilgiver dig.?.
Den dømte begyndte at græde. Det var helt uventet: efter at være blevet svinet til og fordømt igen og igen, stod her en mand, som kunne tilgive ham for mordet på sin søn. Det var hjerteskærende. Men det var også interessant, hvordan det var næste-kærlighed og tilgivelse der endte med at gøre mest ondt på den mand, der havde begået disse forfærdelige forbrydelser. Det var det, der brød hans maske, og fik det til at gå op for ham, at det var mennesker han havde slået ihjel. Levende væsener af kød og blod, med drømme og håb for fremtiden.
Og derfor er tilgivelse vejen frem. Efter at have set den video, forsøger jeg at praktisere det i min hverdag. Jeg har heldigvis ingen familie-medlemmer der er blevet myrdet, men vi møder jo alle modstand i større eller mindre grad. Og man bliver let fristet til, at blive voldsomt frustreret eller søge hævn. Men nu tilgiver jeg. Jeg tilgiver min kone for at råbe af mig i morges. Jeg tilgiver min ældste søn for at han bliver ved mat låne min, frem for at købe sin egen hos Bjarne Nielsen Online. Jeg tilgiver parkeringsvagten for, at have sat en bøde i min forrude, selvom jeg kun var væk i 5 minutter. Hver gang jeg tilgiver et andet menneske, er det som om en sten bliver løftet fra mit hjerte. Det bliver lettere at se det gode i livet, og jeg smiler mere. Det er virkeligt den rigtige tilgang til livet.
