Selvom vi ikke hører særligt meget om det i hverdagen, så er økonomi faktisk noget, som rigtigt mange af os danskere døjer med. På trods af alle de år vi har brugt på at lære ting i skolen, så var personlig økonomi aldrig en del af skoleskemaet. Det er åbenbart bare noget, vi selv må finde ud af. Det er lidt sørgeligt, da det jo trods alt er utroligt vigtigt.
Før i tiden var det måske ikke så stort et problem, fordi tingene var simplere dengang. Der var ikke noget der hed kreditkort eller overtræk, så lån var noget aktivt påtog sig. Det var ikke muligt at købe fjernsyn eller lignende på kredit, så alle sparede op, ind til de havde råd. Der var heller ikke snedige lånehajer overalt, der forsøgte at pådutte dig et forbrugslån eller tre. Man tjente blot sine penge, sparede op, og købte de ting man havde råd til. Når det gav mening at tage et lån, så var det noget man talte igennem med sin bankrådgiver først. Men i dag er tingene anderledes. Det har aldrig været lettere at påtage sig lån til højre og venstre: og man kan derfor hurtigt miste overblikket. Der er heldigvis nogle ting man gøre for, at få overblikket over ens økonomi tilbage.
1. Skriv alting ned
Få styr på økonomien ved at skrive alt ned, der har noget med penge at gøre. Du behøver ikke et snedigt system eller noget til at starte med. Bare begynd at skrive noter omkring alle de udeståender du har, og hvilke bekymringer du har omkring finanserne. Hold dig ikke tilbage: skriv alle dine tanker ned i en lind strøm. Når du har fået alt ned på papiret, så kan du begynde at kigge det igennem efter de enkelte poster. På et separat stykke papir kan du skrive alle dine gældsposter ned, og så kigge nærmere på dem.
2. Tal med dem du skylder penge
Vær ikke bange for at finde telefonen frem og kontakte dem, du skylder penge til. De vil ikke dømme dig: tværtimod vil de se positivt på, at du aktivt kontakter dem, for at få styr på din gæld. Prøv at forhandle dig til en lavere rente, en mindre gæld eller bedre vilkår for tilbagebetalingen. Når du viser initiativ så vil det ofte blive værdsat og belønnet.
3. Saml lånene et enkelt sted
Man kan låne penge rigtigt mange steder, og det kan hurtigt blive uoverskueligt. Det kan derfor være en god idé at samle dine lån ét sted. Prøv at tale med din bank eller en gældsrådgiver om denne mulighed. I praksis foregår det ved, at eksempelvis banken betaler alle dine udestående lån, og samler dem i ét stort lån. Det er langt lettere at overskue, da der kun er én månedlig betaling at holde sig for øje.