Husholdningernes forbrug voksede 0,4 procent – køretøjskøb steg 9,7 procent
Danmarks Statistik opgjorde 20. november, at husholdningernes realforbrug steg 0,4 procent i tredje kvartal. Køb af køretøjer steg 9,7 procent, men nationalregnskabet viser ikke, hvordan udviklingen ramte den enkelte families budget.

Danmarks Statistik offentliggjorde 20. november sit første nationalregnskab for tredje kvartal 2026. Her steg husholdningernes forbrug i mængder, korrigeret for prisudvikling og sæson, med 0,4 procent fra kvartalet før. Køb af køretøjer steg samtidig 9,7 procent efter et lille fald i andet kvartal.
For husholdningsbudgetterne er tallene et mål for den samlede aktivitet – ikke en opgørelse over, om den enkelte familie har fået flere penge mellem hænderne. De viser heller ikke, om bilkøbene blev betalt kontant, finansieret eller fordelt på få eller mange husholdninger.
Forbruget kom op efter et fladt kvartal
I andet kvartal var husholdningernes forbrug uændret fra første kvartal i Danmarks Statistiks seneste, nu reviderede opgørelse. I tredje kvartal var fremgangen 0,4 procent. Køb af køretøjer bevægede sig fra et fald på 0,4 procent i andet kvartal til en stigning på 9,7 procent i tredje.
Over årets første tre kvartaler lå husholdningernes samlede forbrug 2,2 procent højere end i samme periode i 2025. Det er en realvækst; den skal ikke læses som en tilsvarende stigning i familiers disponible indkomst eller opsparing.
Nationalregnskabet opgjorde værdien af husholdningernes samlede forbrug til 323,7 mia. kr. i tredje kvartal i løbende priser. Beløbet dækker alle husholdninger samlet og siger ikke, hvor stor en del en typisk familie brugte, eller hvordan udgifterne fordelte sig mellem indkomstgrupper.
BNP-vækst er ikke det samme som større rådighedsbeløb
Danmarks Statistik målte samtidig en kvartalsvis BNP-vækst på 0,8 procent. Styrelsen pegede især på fremgang i industrien og det offentlige som drivkræfter. Husholdningernes forbrug voksede altså også, men langsommere end BNP og fra et kvartal uden vækst.
Den samme dag viste Danmarks Statistiks novembermåling af forbrugertilliden et fald fra minus 17,2 til minus 19,3. Familiens vurdering af sin nuværende økonomi i forhold til året før faldt fra minus 11,1 til minus 15,1. Forbrugertillid er svar på spørgsmål om oplevelser og forventninger, mens nationalregnskabet opgør økonomisk aktivitet. Målingerne dækker derfor forskellige forhold og perioder; de kan ikke direkte bruges til at forklare hinanden.
Danmarks Statistik skriver, at en ændring i forbrugertillidsindikatoren normalt skal overstige fem point fra én måned til den næste for at være statistisk sikker. Hovedindikatorens fald på 2,1 point opfylder ikke den grænse. Det er derfor for tidligt at beskrive bevægelsen alene som et sikkert omslag i danskernes økonomiske humør.
Første kvartalsregnskab kan blive ændret
Opgørelsen for tredje kvartal er den første og foreløbige. Danmarks Statistik oplyser, at første beregning foretages, før alle oplysninger for perioden er til rådighed. Ved næste offentliggørelse, 22. december, skal flere foreløbige oplysninger om virksomhedernes køb og salg erstattes af faktiske indberetninger. Styrelsen har allerede nedjusteret BNP-væksten for første og andet kvartal i den nye opgørelse.
Tallene peger således på en moderat fremgang i husholdningernes forbrug i tredje kvartal, med en markant stigning i køretøjskøb. De fortæller ikke, om familiers økonomi generelt er blevet bedre, og de foreløbige kvartalstal kan ændre sig, når datagrundlaget bliver mere komplet.
Illustrationsbillede.


