Tilsyn vil opkræve 12,8 millioner mere i grundgebyrer – varmen står for størstedelen

Forsyningstilsynet foreslår at opkræve yderligere 12,8 millioner kroner i grundgebyrer i 2027 sammenlignet med 2026. Forslaget indgår i en høring offentliggjort 19. oktober 2026, hvor fristen for bemærkninger er 6. november klokken 12. Otte udkast til bekendtgørelser skal ændre både satser og fordelingen af betalingen for tilsynets arbejde.

Varmeområdet står for 9,4 millioner kroner af den højere opkrævning. Det svarer til cirka 73 procent af den samlede stigning i grundgebyrerne, beregnet på tilsynets afrundede tal. Den væsentligste forklaring er, at en ekstraordinært lav betaling i 2026 udløber.

Det er forsyningsvirksomheder og kommuner, der betaler gebyrerne til myndigheden. Høringen er derfor relevant for omkostningerne bag forsyningsregningerne, men indeholder ikke en ny, direkte opkrævning fra staten hos hver elkunde eller fjernvarmekunde. Reglerne er fortsat forslag med forventet virkning fra 1. januar 2027.

Varmebetalingen vender tilbage efter nedslag

Ifølge tilsynets særskilte varmenotat skal grundgebyrerne dække 18,2 millioner kroner i 2027 mod 8,8 millioner i beregningsgrundlaget for 2026. Den tidligere sats var sat ekstraordinært ned for at afvikle penge, som var opkrævet for meget i tidligere år – en såkaldt overdækning.

Der er fortsat indregnet en forventet overdækning på 4,7 millioner kroner i grundlaget for 2027. Men tilbageførslen er mindre, og gebyrsatsen foreslås derfor hævet fra 76,37 til 144,76 kroner pr. terajoule, TJ. Det er en stigning på cirka 89,6 procent i denne sats.

Procenten gælder myndighedsgebyret pr. varmemængde. Den er ikke en prognose for en tilsvarende stigning i en husstands samlede varmeregning. Gebyret dækker én bestemt udgift hos varmeforsyningen; det er ikke prisen for at producere og levere varmen.

Varmenotatet anvender en samlet mængdeforudsætning på 125.688 TJ, korrigeret for graddage. Det endelige opkrævningsgrundlag skal bygge på faktiske varmemængder for 2026. Sats og samlet forventet betaling udvikler sig derfor heller ikke nødvendigvis med samme procent.

På elområdet flytter regningen mellem opgaver og betalere

Tilsynets elnotat beskriver en mindre samlet ændring i grundgebyrerne: De skal dække 58,3 millioner kroner i 2027 mod 56,7 millioner i grundlaget for 2026. Forskellen er 1,6 millioner kroner, cirka 2,8 procent.

Bag tallene ligger blandt andet nye opgaver med klager over afvisning af nettilslutning. Derudover flyttes generelt arbejde med indtægtsrammer og metodegodkendelser fra timebetaling til grundgebyrer. Individuel sagsbehandling skal fortsat kunne faktureres efter tidsforbrug.

Det ændrer, hvordan virksomhederne deler betalingen. Et gebyr efter en virksomheds transporterede elmængde er noget andet end betaling for timer brugt på dens konkrete sag. Tilsynets forklaring er, at sagsbehandlingen over tid er blevet mere automatiseret, så en større del af arbejdet nu har generel karakter.

Internationalt arbejde og en del af markedsovervågningen skal efter notatet finansieres af Energinet. Overvågningen efter REMIT-reglerne om engrosenergimarkedet flyttes til elhandelsvirksomhederne. Derfor advarer tilsynet selv mod at sammenligne de enkelte satser direkte med 2026: både opgaver, bestemmelser og mængdedefinitioner ændres.

Hvad virksomhederne foreslås at betale

Udkastet til elbekendtgørelsen fastsætter et samlet grundgebyr på 10.042.000 kroner til Energinets tre omfattede selskaber. Elnetvirksomhedernes sats sættes til 775,81 kroner pr. GWh.

Elhandelsvirksomheder, der indberetter eller skal indberette til elpris.dk, omfattes af en sats på 424,41 kroner pr. GWh. For alle registrerede elhandelsvirksomheder er der desuden en sats på 170,60 kroner pr. GWh til REMIT-opgaverne. Satserne vedrører forskellige opgaver og er ikke alternative tilbud til forbrugerne.

Udkastet beskriver halvårlige acontoopkrævninger hos virksomhederne. Over- og underdækninger skal indarbejdes i senere års beregninger, så gebyrindtægter og omkostninger balancerer over tid.

Husstandens konsekvens er endnu ikke opgjort

Høringen fastlægger betalingsreglerne for myndighedstilsynet. Den dokumenterer ikke, at et bestemt selskab hæver kundernes pris med et bestemt beløb som følge af ændringerne. Det kræver oplysninger om selskabets omkostninger, fordeling og konkrete prisfastsættelse. Et beløb pr. dansk husstand kan derfor ikke udledes af de 12,8 millioner alene.

Forsyningstilsynet begrunder omlægningen med, at opkrævningen skal svare bedre til de opgaver og omkostninger, virksomhederne giver anledning til. Det er myndighedens begrundelse. Høringsbrevet oplyser, at de modtagne høringssvar offentliggøres, når bekendtgørelsen er udstedt; der er ikke her dokumenteret en tilslutning fra de berørte selskaber eller deres brancheorganisationer.

Næste formelle skridt er afslutningen af høringen 6. november. Indtil reglerne er udstedt, skal både satserne og den planlagte ikrafttræden læses som forslag, ikke som en allerede vedtaget prisændring.