EU-Parlamentet skal stemme om, hvordan banker og fonde begrunder prisen på investering

Europa-Parlamentet har sat to forslag om beskyttelse af private investorer til afstemning torsdag 12. november 2026. Hvis pakken bliver vedtaget, skal virksomheder bag og omkring investeringsprodukter i højere grad kunne begrunde, hvad det koster at investere. For danske privatkunder kan det få betydning, når de får rådgivning om en fond eller sammenligner fondes omkostninger.

Forhandlerne fra Parlamentet og EU-landene nåede et foreløbigt kompromis 18. december 2025. Parlamentets økonomiudvalg godkendte begge tekster 23. juni 2026. Afstemningen 12. november er næste skridt i lovgivningsprocessen.

Prisen skal vurderes i forhold til sammenlignelige produkter

Efter kompromiset skal de omfattede virksomheder opgøre de samlede omkostninger og vurdere, om de er rimelige i forhold til det, kunden får. For blandt andet almindelige investeringsfonde skal vurderingen tage udgangspunkt i grupper af sammenlignelige produkter. Forsikringsbaserede investeringsprodukter får en model med referenceværdier til brug for tilsynet. Ifølge EU-Rådets gennemgang bør produkter med omkostninger, der ikke kan begrundes, ikke godkendes til salg. Kompromiset angiver ingen fælles maksimal fondspris.

Forskellen i omkostninger kan mærkes på afkastet. For to tænkte fonde med samme afkast før omkostninger vil en forskel mellem 0,5 og 1,0 procent i årlige omkostninger svare til 500 kroner om året pr. 100.000 kroner, hvis beregningsgrundlaget er uændret. Eksemplet viser størrelsen af forskellen før skat. Den konkrete effekt afhænger blandt andet af, hvad omkostningstallet dækker, og hvordan værdien af investeringen ændrer sig.

Den anden tekst ændrer reglerne for dokumentet med central information, som private investorer allerede møder ved blandt andet fondsinvesteringer. Formålet er at gøre omkostninger, risiko og mulige afkast lettere at finde og sammenligne. De europæiske tilsyn skal udvikle den nye skabelon.

Fondenes brancheforening og investororganisation er uenige

Den europæiske brancheforening for kapitalforvaltere, EFAMA, opfordrede 4. november parlamentarikerne til at stemme nej. Foreningen mener, at de nye vurderinger og rapporteringskrav øger virksomhedernes omkostninger og gør reglerne mere komplicerede. Den peger også på, at flere praktiske detaljer skal fastlægges efter vedtagelsen.

Investororganisationen Better Finance opfordrede 6. november til at stemme ja. Den mener, at det er vigtigt at bevare kravet om at vurdere, om prisen står mål med produktet, og at stramme betingelserne for provisioner. Organisationen peger samtidig på, at kravene først får værdi for kunderne, hvis tilsynene griber ind over for produkter, hvor omkostningerne ikke kan forsvares.

Provisionen kan fortsætte

Et forslag om at forbyde betalinger fra produktudbyderen til formidleren ved handler uden rådgivning kom ikke med i kompromiset. EU-landene vil fortsat kunne vælge at indføre et forbud. Hvor sådanne betalinger er tilladt, skal de efter kompromiset give kunden en konkret fordel og fremgå særskilt fra andre omkostninger.

I Danmark skal banken allerede oplyse formidlingsprovisionen, før kunden køber en provisionsbærende fond. Finanstilsynet forklarer, at provisionen normalt er indregnet i fondens løbende omkostninger i dokumentet med central information, hvor beløbet typisk ikke fremgår særskilt. Et krav om at synliggøre provisionen retter sig derfor mod en omkostning, som kunden kan bære gennem fondens afkast, selv om den ikke fremstår som en særskilt opkrævning.

Afstemningen vil vise, om Parlamentet godkender kompromiset. Virkningen for en bestemt fond afhænger blandt andet af, hvordan de nærmere sammenligningsregler udformes, og hvordan tilsynene håndhæver dem.

Illustrationsbillede.