Penge & privatøkonomi

Priserne steg i oktober, men årsinflationen blev på 2,2 procent

Forbrugerpriserne steg 0,5 procent fra september til oktober. El trak mest op på en måned, mens brændstof var det største enkeltbidrag til prisstigningen over et år.

En person holder en kvittering ved siden af en lommeregner og en notesbog på et køkkenbord

Danmarks Statistik offentliggjorde 10. november 2026 nye tal for oktober: Forbrugerpriserne var 2,2 procent højere end i oktober sidste år. Det var samme årsstigning som i september. Fra september til oktober steg priserne imidlertid 0,5 procent, især fordi elektricitet blev dyrere.

De to tal har forskellige sammenligningspunkter. Månedsstigningen beskriver, hvad der skete siden september i år. Årsinflationen måler afstanden til oktober sidste år. Også sidste år steg prisindekset cirka 0,5 procent fra september til oktober, så afstanden mellem de to år var stort set den samme efter den seneste måneds stigning.

El trak op på måneden, brændstof over året

Elektricitet bidrog ifølge Danmarks Statistik med 0,42 procentpoint til den samlede prisstigning fra september til oktober. Dyrere leje af sommerhuse og brændstof trak også op, mens blandt andet billigere hotelovernatninger og pakkerejser trak ned. Elpriserne i indekset var trods månedsstigningen stadig 3,8 procent lavere end i oktober sidste år.

Set over hele året var brændstof det største positive enkeltbidrag med 0,68 procentpoint, fulgt af husleje med 0,51 procentpoint. Fødevarer trak omvendt årsinflationen ned med 0,28 procentpoint. Bidragene måles i procentpoint, fordi de viser, hvor meget den enkelte post flytter det samlede tal. Størrelsen afhænger både af prisændringen og af, hvor tungt posten vejer i indekset.

Kerneinflationen faldt fra 1,9 procent i september til 1,7 procent i oktober. Det mål ser bort fra energi og ikke-forarbejdede fødevarer. Danmarks Statistik peger på husleje som den vigtigste årsag til, at priserne i dette mål stadig lå over niveauet året før.

Hvad svarer det til i et budget?

En kurv af varer og tjenester, som kostede 10.000 kroner i oktober 2025 og fulgte forbrugerprisindekset, ville med den afrundede årsstigning koste cirka 10.220 kroner i oktober 2026. De 220 kroner illustrerer, hvor meget ekstra indkomst der i eksemplet skal til for at købe det samme. Det er ikke en opgørelse af, hvor meget en bestemt husstands regninger er steget.

Forskellen kan være betydelig. Transportgruppen var 7,4 procent dyrere end året før, mens fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer samlet var 2,3 procent billigere. En husstand, der bruger en stor del af budgettet på transport, mærker derfor en anden kombination af prisændringer end en husstand, hvor dagligvarer fylder mere. Indekset måler priser på varer og tjenester; det viser heller ikke, om en husstands indkomst er steget nok til at bevare købekraften. Oktobertallene siger, hvad der allerede er sket med priserne, og kan ikke i sig selv fortælle, hvordan de udvikler sig i november.

Illustrationsbillede.

Læs også