EU-Parlamentet siger nej til aftale om investeringsomkostninger

Europa-Parlamentet forkastede den 12. november 2026 det foreløbige kompromis med EU-landene om et direktiv for private investorer. 286 medlemmer stemte for, 300 imod og 23 undlod at stemme. Ved en særskilt afstemning samme dag godkendte Parlamentet sin førstebehandlingsposition om at ændre de standardiserede faktaark for investeringsprodukter. Her stemte 311 for og 261 imod, mens 38 undlod at stemme.

Krav om at vurdere omkostninger skal tilbage til forhandling

Det forkastede kompromis indeholdt krav om at vurdere, om investeringsprodukters omkostninger står mål med det, kunderne får. Det indeholdt også krav til at dokumentere fordelen for kunden, når formidlere modtager provision. Begge dele havde betydning for de krav, som banker, fondsselskaber og andre formidlere kunne blive mødt med ved salg til private investorer.

Fondsbranchens europæiske organisation EFAMA opfordrede før afstemningen parlamentarikerne til at stemme nej. Organisationen mente blandt andet, at kompromiset ville gøre reglerne mere komplicerede og skabe usikkerhed for virksomhederne. Kommissionen beklagede efter afstemningen udfaldet og kaldte det ifølge Agence Europe en forpasset mulighed for at forbedre forholdene for private investorer.

Ifølge Parlamentets meddelelse skal der sættes en ny frist for ændringsforslag til direktivet. Parlamentet skal stemme om teksten på et senere plenarmøde, før førstebehandlingen kan afsluttes. Det er derfor uafklaret, hvilke krav til omkostninger og provision der kommer med i en ny tekst.

Faktaarket fik sit eget flertal

Faktaarket er det standardiserede dokument med central information, som kunder får før køb af blandt andet investeringsfonde og forsikringsbaserede investeringsprodukter. Teksten, som Parlamentet godkendte ved førstebehandlingen, lægger op til en kort produktoversigt og til at gøre oplysninger om omkostninger, risiko og afkast lettere at finde. Oplysningerne skal også kunne gøres tilgængelige i maskinlæsbart format, så tjenester kan sammenligne dem på tværs af produkter.

For en dansk fondskunde kan ændringerne gøre det lettere at finde omkostningerne for to fonde og sammenholde dem med produkternes risiko. Afstemningen ændrer i sig selv hverken priserne på fondene eller de faktaark, kunderne får i dag. Forordningsændringen kræver fortsat formel behandling i Rådet. Afstemningen giver heller ikke grundlag for at beregne en besparelse for den enkelte investor.

Illustrationsbillede.