15.100 henvendelser til herberger blev afvist på grund af pladsmangel
Nye tal fra Danmarks Statistik viser afvisninger af borgere, som passede til tilbuddenes målgrupper. Men en afvist henvendelse er ikke det samme som en person, og en henvisning er ikke bevis for en ny plads.
Herberger og forsorgshjem afviste i 2025 i alt 15.100 henvendelser fra borgere, som tilhørte både tilbuddets målgruppe og målgruppen for et ophold efter servicelovens § 110, fordi der ikke var plads. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik offentliggjort 28. oktober 2026.
Tallet er en del af i alt 24.400 afviste henvendelser. Det er ikke 24.400 forskellige mennesker: Samme borger kan have henvendt sig flere gange. Den forskel er afgørende, når tallene bruges til at beskrive adgangen til et midlertidigt sted at bo.
Pladsmangel forklarer ikke alle afvisninger
I yderligere 2.100 tilfælde var borgeren i begge målgrupper, og der var en ledig plads, men henvendelsen blev alligevel afvist. Statistikken oplyser ikke hvorfor. I 2.300 tilfælde tilhørte borgeren § 110-målgruppen, men ikke det konkrete tilbuds målgruppe.
De kategorier kan ikke lægges sammen til en påstand om, at alle afvisninger skyldes mangel på senge. De dokumenterer forskellige hindringer for at få ophold. Opgørelsen giver heller ikke i sig selv grundlag for at kalde afvisningerne ulovlige eller udpege en bestemt kommune som ansvarlig.
En henvisning er ikke et dokumenteret ophold
For 43 procent af de afviste henvendelser fra borgere i § 110-målgruppen blev der henvist til et andet herberg eller forsorgshjem. En henvisning fortæller, hvor borgeren blev sendt videre; den dokumenterer ikke, at vedkommende derefter fik en plads.
Det efterlader et væsentligt ubesvaret boligspørgsmål: Hvor mange endte med et ophold samme dag, og hvor mange måtte fortsætte med at søge? Det kan ikke besvares ved at tælle afvisninger som personer eller henvisninger som indflytninger.
Færre indskrevne betyder ikke nødvendigvis mindre behov
Danmarks Statistik offentliggjorde allerede 24. juni, at 7.000 personer overnattede på herberg eller forsorgshjem i 2025, fem procent færre end året før. Den opgørelse handler om personer, som faktisk havde et ophold. Dagens offentliggørelse handler om henvendelser, der blev afvist.
I juni pegede statistikmyndigheden desuden på, at mænd siden 1. juli 2024 har haft ret til ophold på krisecentre efter udvidelsen af servicelovens § 109. Det kan flytte nogle ophold fra herbergsstatistikken til krisecenterstatistikken.
De 7.000 personer og 24.400 henvendelser kan derfor ikke bruges til at beregne en afvisningsprocent. Det ville kræve et fælles datagrundlag, hvor samme person og samme ansøgning kan følges gennem forløbet.
Opholdet har også en privatøkonomisk side
Adgang til herberg og betaling for ophold er forskellige afgørelser. Ankestyrelsens eksisterende principmeddelelse 1-26 beskriver, at det er tilbuddets leder, som træffer afgørelse om optagelse, mens kommunen træffer afgørelse om egenbetalingen. Betaling kan opkræves fra opholdets begyndelse, selv om betalingsafgørelsen kommer senere.
Efter ansøgning kan kommunen nedsætte eller lade betalingen bortfalde. Vurderingen omfatter blandt andet borgerens økonomiske råderum og en eventuel bolig, der opretholdes samtidig. For borgere uden indtægt bortfalder egenbetalingen. Det er eksisterende regler, ikke en ændring udløst af dagens tal.
Statistikken siger ikke, at en afvist borger har fået en regning. Den opgør heller ikke tabte indtægter, transportudgifter eller andre økonomiske følger af at blive sendt videre. Sådanne beløb kan ikke beregnes ud fra antallet af henvendelser alene.
Dagens nyhed er dermed et nyt mål for afvisninger i 2025, ikke en opgørelse over den aktuelle belægning i oktober 2026. Tallene viser et dokumenteret pres på adgangen til ophold, men efterlader fortsat borgernes videre forløb uafklaret.
