EU vil give fonde mere plads til pakkede lån – tilsyn advarer om risikoen

EU-Rådet og Europa-Parlamentet indgik 21. oktober 2026 en foreløbig politisk aftale om at lempe reglerne for sekuritisering: lån, som bliver samlet i pakker og omsat til investeringer. Aftalen lægger blandt andet op til højere investeringsgrænser for UCITS-fonde og lavere kapitalkrav for visse af bankernes investeringer i lånepakkerne.

Det er en ændring med betydning for, hvor finanssektorens risiko kan ende. Private opsparere kan være berørt gennem de fonde og institutioner, der forvalter deres penge. Aftalen ændrer dog ikke i sig selv indholdet i en bestemt dansk investors depot, og den er endnu ikke endeligt vedtaget.

Rådets begrundelse er, at bankerne skal kunne frigøre kapital til flere lån til husholdninger, virksomheder og infrastruktur. Men det europæiske forsikrings- og pensionstilsyn EIOPA har allerede under forhandlingerne advaret om, at visse former for risikooverførsel kan svække beskyttelsen af forsikringstagere. Og en analyse offentliggjort på ECB's blog sætter spørgsmålstegn ved størrelsen af den ekstra udlånsgevinst.

Lånet forsvinder ikke – risikoen får en ny ejer

EU-Kommissionen beskriver sekuritisering som en måde at samle lån og gæld i produkter, investorer kan købe. Den eksisterende EU-ramme har været anvendt siden 2019 og indeholder blandt andet krav om gennemsigtighed, investorernes undersøgelser af risikoen og om, at en del af risikoen beholdes af dem, der står bag transaktionen.

Der er forskel på at sælge lånene og alene at flytte kreditrisikoen. Ved traditionel sekuritisering overføres lån til en særskilt enhed, som udsteder værdipapirer. Ved syntetisk sekuritisering beholder banken lånene på balancen, mens risikoen for manglende tilbagebetaling flyttes til investorer gennem kontrakter. Det forklarer forfatterne til ECB-bloggens analyse.

For den, der stiller opsparing til rådighed gennem en institutionel investor, er forskellen væsentlig: En betaling for at overtage kreditrisiko er ikke et risikofrit renteafkast. Hvis låntagerne ikke betaler, skal tabene bæres efter den konkrete aftales vilkår.

Mere plads i fondene, men ikke et løfte om afkast

Rådet oplyser, at aftalen hæver investeringsgrænserne for UCITS-fonde. Samtidig skal en ny kategori af robuste sekuritiseringer og ændringer i ordningen for simple, transparente og standardiserede produkter, STS, give mere risikofølsomme regler. Kontrollen med de uafhængige virksomheder, der verificerer STS-kravene, skal løftes til EU-niveau.

Rådets meddelelse angiver ikke den nye fondskoncentrationsgrænse som et tal. Bankernes brancheorganisation AFME skriver 22. oktober, at grænsen efter organisationens forståelse bliver 25 procent. AFME understreger samtidig, at den endnu ikke har set den endelige lovtekst. Tallet skal derfor læses som organisationens udlægning af kompromiset, ikke som en grænse, danske fonde allerede kan benytte.

En højere tilladt grænse fortæller heller ikke, at en konkret fond vil købe mere. Den økonomiske virkning for opspareren afhænger af fondens faktiske placeringer, omkostninger og de tab, investeringerne kan give. Der er ingen dokumenteret besparelse eller ekstra forrentning for en dansk privatkunde i de offentliggjorte aftaleoplysninger.

Tilsynet ser andre problemer end kapitalkrav

EIOPA fremhævede i en analyse 16. september 2026, at forsikringsselskabers begrænsede investeringer på området ikke alene skyldes kapitalkrav. Komplekse produkter, begrænset likviditet og usikre pengestrømme kan gøre investeringerne vanskelige at tilpasse langsigtede forpligtelser.

Tilsynets mest direkte advarsel handler om garantier ved syntetisk sekuritisering, hvor forsikringsselskabet ikke nødvendigvis lægger pengene frem på forhånd. Forpligtelsen kan blive til et konkret tab, når kreditforholdene forværres. Det kan skabe koncentrationsrisiko og tættere forbindelser mellem banker og forsikringsselskaber, så problemer lettere breder sig.

EIOPA vurderede dengang, at de sikkerhedsforanstaltninger, der blev diskuteret, ikke tilstrækkeligt håndterede bekymringerne. Analysen ligger før aftalen fra 21. oktober. Den er derfor dokumentation for tilsynets indvendinger under forhandlingerne, ikke en efterfølgende bedømmelse af den færdige aftale.

Mere udbytte er også en mulig anvendelse

Fire forfattere undersøgte i et indlæg på ECB's blog 2. september 2026, hvad banker gør med kapital, der frigøres gennem syntetisk sekuritisering. Deres model fandt kun en lille effekt på væksten i virksomhedslån. Effekten på udbyttebetalinger var større.

Forfatterne beskriver dermed en anden mulig vej for gevinsten end mere kredit til kunderne: Bankerne kan beholde kapitalen eller sende den til ejerne. Det er en analyse af tidligere transaktioner, ikke et regnestykke over virkningen af oktober-aftalen. Blogindlæggets synspunkter er forfatternes og repræsenterer ikke nødvendigvis ECB eller Eurosystemet.

Bankernes brancheorganisation ønsker omvendt større lempelser. AFME mener, at kompromiset fortsat er for forsigtigt for dele af markedet uden STS-status, og at det kan begrænse bankernes finansiering. Det er en interesseorganisations vurdering af reglerne, ikke dokumentation for, at bestemte danske lånerenter vil falde.

Det afgørende mangler stadig i lovteksten

Verifikationsaktøren PCS skrev 22. oktober, at de offentliggjorte oplysninger efterlod væsentlige detaljer åbne. PCS pegede på, at et politisk kompromis skal omsættes til juridisk tekst, og at det tekniske arbejde fortsat kan ændre det konkrete udfald.

Den usikkerhed er central for opsparere og låntagere. Først med de færdige regler bliver det muligt at vurdere de præcise grænser, betingelser og kontrolkrav. Rådet oplyser, at begge lovgivere stadig skal godkende teksterne formelt. En nyhed om aftalen er derfor hverken en meddelelse om nye gældende fondsgrænser eller et løfte om billigere lån.