To millioner til undersøgelse af madpriser – svarene ventes først sidst på året

Finansudvalget godkendte 22. oktober 2026 en bevilling på to millioner kroner til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse af fødevarepriser. Pengene skal blandt andet give adgang til data, der kan belyse virksomhedernes forretningsforhold og konkurrencen gennem fødevarekæden.

Beslutningen kommer, mens der fortsat ventes på den dybere undersøgelse af konkurrencen. Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard oplyste i et skriftligt svar til Folketinget 1. oktober, at han forventer at modtage en færdig analyse sidst i 2026. I det oprindelige kommissorium var den endelige afrapportering ventet ved udgangen af april.

For forbrugerne er spørgsmålet, om priserne på nødvendige varer holdes højere end nødvendigt af forhold, som kan ændres politisk eller konkurrencemæssigt. Bevillingen er en beslutning om at finansiere undersøgelsen. Den er ikke en afgørelse om, at supermarkeder eller producenter har overtrådt konkurrencereglerne.

Tre fjerdedele går til konsulenter

Af de to millioner kroner er 1,5 millioner afsat til ekstern konsulentbistand og en halv million til indkøb af data. Det svarer til henholdsvis 75 og 25 procent af beløbet. Pengene finansieres fra regeringens reserve på finansloven og tilføres styrelsens driftsbevilling for 2026.

Ministeriets begrundelse er, at en tilbundsgående analyse kræver oplysninger om relevante virksomheders forretningsforhold, som normalt ikke er offentligt tilgængelige. Analysen skal kunne pege på initiativer, der styrker konkurrencen og reducerer reguleringsbarrierer gennem fødevarekæden.

Det er den tidligere regerings analyse, som den nuværende regering har besluttet at videreføre. Der er altså ikke tale om, at en helt ny undersøgelse først blev sat i gang med Finansudvalgets beslutning i sidste uge.

April var den oprindelige forventning

Tidsplanen blev taget op af Enhedslistens Pelle Dragsted i et udvalgsspørgsmål 3. september. Han bad om at få oplyst, hvornår resultaterne af anden fase ville blive offentliggjort, og henviste til den oprindelige aprilplan.

I svaret 1. oktober skrev Lidegaard, at han havde bedt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen færdiggøre arbejdet. Ministeren fremhævede velfungerende konkurrence som en forudsætning for, at fødevarepriserne ikke er unødigt høje, og for at en kommende momsreduktion kommer forbrugerne til gode.

Svaret giver en ny forventning om, hvornår ministeren modtager analysen: ultimo 2026. Det fastsætter ikke en bestemt offentliggørelsesdato. Modtagelse hos ministeren og offentlig adgang til rapporten er derfor to forskellige milepæle.

Undersøgelsen skal følge prisen gennem flere led

Kommissoriet i rapporten fra januar lægger op til at undersøge konkurrencesituationen i de enkelte led af fødevarekæden. Det omfatter blandt andet, om der er tegn på begrænset konkurrence, og om priserne også falder, når produktionsomkostningerne gør det.

Det sidste er centralt for en indkøbskurv: En lavere råvarepris er ikke i sig selv dokumentation for, at den samme besparelse når frem til kunden. Den første rapport beskriver også omkostninger til eksempelvis løn, forarbejdning, emballage og transport samt forsinkelser fra kontrakter.

Fase 1 understregede samtidig, at højere indtjening eller bruttoavance ikke i sig selv er bevis for overnormal profit. Dens virksomhedsdata dækkede hovedsageligt frem til 2023, og til 2024 for landbruget. Det begrænser, hvad de foreløbige tal kan sige om konkurrencen i efteråret 2026.

Den nye bevilling skal dermed støtte et mere detaljeret analysegrundlag. Det ville være at foregribe resultatet at udpege et bestemt led som forklaringen på hele prisniveauet.

Branchen peger allerede på priskonkurrence

Dansk Erhverv fremhævede i sit NøgletalsNyt 23. oktober, at fødevarepriserne i september var 2,2 procent lavere end et år tidligere. Organisationen knyttede udviklingen til skarp konkurrence mellem dagligvarekæderne og pegede blandt andet på billigere kød, mejeriprodukter og mel.

Det er en relevant modposition til mistanken om svag konkurrence, men også en brancheorganisations fortolkning af prisudviklingen. Et fald i et samlet prisindeks afgør ikke alene, om konkurrencen fungerer godt i samtlige dele af værdikæden. Omvendt kan et højt prisniveau heller ikke alene bevise en overtrædelse.

For husholdningernes økonomi er der endnu ingen oplyst besparelse fra den bevilligede undersøgelse. De to millioner kroner er udgifter til at skaffe og bearbejde viden. Om arbejdet fører til konkrete ændringer, hvilke dele af kæden der eventuelt bliver berørt, og hvad det i givet fald betyder ved kassen, kræver analysens resultater og efterfølgende beslutninger.